Marts 2022:
Evaluering af første udgave af vores Styrkede Pædagogiske Læreplan. Evalueringen vedrører vores første udgave af SPL fra april 2021.
Denne evaluering indeholder en overordnet evaluering af vores læreplan, med fokus på de ændringer som er sket i Egetræet, specielt med fokus på læringsmiljøer for børnene, vores daglige struktur, fokus på børnenes sproglige udvikling, forældresamarbejde i Egetræet og vores børn med særlige behov.
Læringsmiljøer:
Definition af læringsmiljøer:
Læringsmiljøer er først og fremmest personalets tilgang til børn og forældre; altså den måde hvorpå vi omgås og møder børn og forældre. Den måde vi ”kærer” os om børn, forældre og hinanden på, den ”ånd” vi bevidst har skabt og bevidst udvikler i hele huset; den måde vi pædagoger giver omsorg til børnene, forældrene og hinanden på, den måde vi taler til hinanden på og den måde vi er nærværende og deltagende i børnenes børnehaveliv og i børnefællesskaberne på – den måde hvorpå vi får alle børn til at føle sig set og værdsat på. I det hele taget hvordan vi er som mennesker sammen i Egetræet.
Herudover handler læringsmiljøer om den måde vi fysisk har indrettet vores lokaler og legepladsen på, og om den dagsrytme vi har.
De fysiske læringsmiljøer hos os i Egetræet er i evig udvikling, og udvikles fra dag til dag/uge til uge eller måned til måned, alt efter børnenes behov og interesser og den nye faglige viden vi får, samt den politiske dagsorden som sættes i Middelfart kommune.
Evaluering:
Vi har arbejdet målrettet og bevidst med at vores læringsmiljøer, altså pædagogernes tilgang til og omgang med børnene; pædagogerne deltagelse i børnenes leg, og måden vi rammesætter dagligdagen, dagsrytmen og pædagogernes positive forventninger til børnenes kompetencer og færdigheder.
Dette arbejde er vi naturligvis ikke færdige med, og bliver det helt sikkert aldrig – at være mennesker sammen udvikler sig hele tiden.
Dog har vi en vigtig og indikator for, hvordan dette bevidste, målrettede og strukturerede arbejde har båret frugt: nemlig vores trivselsmåling i TIPO.
Trivselsmåling i TIPO er et pædagogfagligt redskab, som vi som fagpersonler anvender til at beskrive børnenes trivsel på ud fra bestemte faglige kriterier. At anvende TIPO som måleredskab er politisk bestemt i Middelfart kommune. Børnenes trivsel vurderes to gange årligt til at være ”rød, gul eller grøn” – hvor grøn trivsel er ”helt almindelig god og forventelig trivsel” og ”rød” trivsel er børn hvor deres generelle udvikling er alvorligt truet; altså børn hvor vi i samarbejde med forældre og andre fagfolk (psykolog, logopæd, familie terapeut, specialpædagoger, fysio-og ergoterapeuter, hørekonsulenter m.m.) arbejder med en målrettet støtte til barnet.
Ved målingen i februar 2022 har som ledelse og personale i Egetræet formået at vende den samlede udviklingskurve for børnenes trivsel fra opadgående til nedadgående for både børn i rød og i gul trivsel. (Dette er et samlet tal for alle børn i Egetræet).
Det er et arbejde vi er meget glade for, fordi vi ved, at vores systematiske, vedholdende og bevidste faglige udviklingsarbejde ligger til grund for denne udvikling.
For at fastholde denne positive udvikling i.f.t. børnenes trivsel, har vi valgt at forældrene ikke kommer ind på grupperummene, med mindre man er forældre til et nyt barn i Egetræet.
Dette er valgt fordi, vi kan se: når forældre kommer ind på grupperummet (stuen) forstyrrer det børnenes leg, engagement og optagethed af det de er i gang med sammen med deres venner fordi forældrene naturligvis hilser på børn og personale, og forældrene giver sig ofte venligt til at tale med børnene – men børnenes optagethed forstyrres.
Forældrene søger naturligvis også pædagogernes kontakt, og den kontakt som er mellem pædagoger og børnene forstyrres fordi vi – som dannede mennesker – hilser på personer som kommer ind i grupperummet.
Derfor fastholder vi at børnene afleveres af forældrene ved indgangen til grupperummene – for børnenes trivsel og udviklings skyld. – og når vi er udendørs når børnene afleveres så er forældrene (naturligvis) velkomne derude.
Dette valg har naturligvis betydning for den mulighed der er for kommunikation med forældre om morgenen. Det forsøger vi at opveje ved kun at modtage korte beskeder om morgenen og give os mere tid til samtaler og snakke med forældrene om eftermiddagen.
Herudover oplever vi, at dansk talende og dansk skrivende forældre er blevet markant bedre til at kommunikere med os via aula.
For vuggestuen gælder, at forældrene igen kommer ind i garderoben, som ligger mellem de to rum, som vuggestuen består af. Personalet forsøger at få forældrene til at blive i garderoben – og det er et udviklingsarbejde at få det til at ske. Især bore yngste børns behov for tryghed fra få kendte voksne forstyrres af, forældrene kommer ind i lege-læringsmiljøerne. Det er pædagogernes og lederens ansvar, at den viden tilkommer forældrene.
Udendørs læringsmiljøer:
Vuggestuebørnene har deres egen legeplads – har udsigt til de børnehavebørnenes legeplads via store vinduer i vuggestuen. De ældste vuggestuebørn besøger ofte børnehavebørnenes legeplads sammen med deres vuggestuepædagoger, de sidste 3-4 måneder inden de skal starte i børnehave, som en bevidst del af vores overgangsarbejde.
Børnene er ikke længere opdelt i grupper på legepladsen hele dagen. Ændring af Corona virus fra samfundstruende sygdom til almindelig sydom gør, at børn, forældre og personale igen må færdes på tværs af grupper på legepladsen; med mindre der er gruppeaktiviteter i gang på legepladsen.
Årgangsopdeling:
Som udgangspunkt er vuggestuebørnene på deres egen gruppe hele dagen - og med besøg i børnehave afdelingen for de børn som har gavn af det og når de har oplevelser heraf.
Fra kl. 6.15 til 7.30 er alle børnehavebørnene samlet på en gruppe.
Kl. 7.30 går de ældste børn (Bladene) på deres egen gruppe, og kl. 8.45 fordeler resten af børnene sig i to grupper og er i disse indtil ca. kl. 13.
Alle børn er i små læringsgrupper fra. 8.45- ca. kl. 12.30, sammen med netop deres voksne.
I de små læringsgrupper er børnene sammen med 4-5 børn fra samme årgang og deres pædagog. I disse grupper arbejdes der med mange forskellige temaer, livsglæde, gå-på-mod, børnefællesskaber, systematisk sproglig opmærksomhed, trivsel, venskaber og alt muligt andet som giver børnene Helhjertede dage.
Det er også i disse læringsgrupper børn og pædagoger tager på tur og udforsker vores nærområde.
Det er også i disse læringsgrupper at børnene spiser deres formiddagsmad og frokost – og har faste spisepladser.
Det er i disse grupper at børnene får dybere kendskab til hinanden og her at vores betydningsfulde værdi ”ligeværdighed” udvikles aller mest.
Fra marts 2024 er de 3-4 årige børnehavebørn ikke længere opdelt i årsgangsgrupper, det er kun de kommende skolebørn som er i en gruppe for sig selv.
Sproglig udvikling.
Multikulturelle og visualisering og Verdensborger.
Første forsøg på at evaluere vores pædagogiske læreplan
Evaluering af SPL. NOVEMBER 2021.
Opdeling af legeplads hele dagen --- nu fra middag.
Renovering af tag, undersøger hvad vi gør med højene, som nu er fulde af tidsler.
Indendørs, hvordan holder vi forældrene ude af Grupperummene og legetøjet hjemme.
Fysiske læringsrum og opmærksomhed på at udvikle disse. Opmærksomhed på læsehjørner i alle rum. Personalets uddannelse og årgangsopdeling
Det er ikke lykkedes os at få ansat en sproglig vejleder i stedet har vi ansat en PA som kan spille musik, og vi arbejder med at udvikle vores systematiske, tematisk sproglige miljø i samarbejde med vores to-sprogs vejleder og en specialpædagog fra PPR.
At være Verdensborgere og børnesyn. – at respektere hinanden og hinandens forskellighed og være ligeværdige er stadig en grundholdning i Egetræet. Noget vi hele tiden mødes af og alligevel ikke skænker mange tanker – kun når vi får børn fra andre børnehaver, bliver det ofte italesat af forældrene, hvor iøjnefaldende det er, hvor mange børn vi har af en anden etnicitet end dansk. Det italesættes altid som noget positivt for udvikling af deres børns respekt for andre kulturer og religioner.
Dannelse og demokrati.
Dannelse sker hele tiden, og i rigtig mange sammenhænge og både i vokseninitierede aktiviteter samt i leg. Dannelse tager altid udgangspunkt i det enkelte barns/børnegruppens aktuelle dannelse.
Ex. har vi i hele Egetræet arbejdet meget med affaldssortering – som er en helt særlig dannelsesproces; ligesom det at rydde op efter sig og andre er en evig dannelsesproces.
At vente på tur, når en gren skal saves over, og vi kun har to save, eller når der tilbydes massage, er også en stor og vanskelig dannelsesproces. Rigtig mange børn har brug for vi lærer dem at vente på tur, eller at vente på andre mennesker taler færdigt før barnet selv får taleret.
Læring gennem leg:
Vokseninitieret leg:
Når vi voksne har et ønske om at lære børnene at lege.
Her kan du læse Egetræets Styrkede Pædagogiske Læreplan.
(Ligger som et dokument i bunden af denne side)
Den er lang og omfattende, da vi har forsøgt at beskrive det daglige pædagogiske arbejde vi laver med dit/jeres børn - og vi synes det hele er vigtigt og værdifuldt, så vi har haft svært ved at begrænse os.
Læreplanen er inddelt i kapitler, hvilket gerne skulle gøre din læsning mere overskuelig.
God læselyst.
Med venlig hilsen
Britta Ellebæk Frederiksen. Leder, Egetræet