Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Politik for madpakker under Corona

Politik for madpakke håndtering under Corona epidemi.

Vedtaget i forældrebestyrelsen i januar 2021.
- Gældende fra 17/2-2021 til d. 31/12-2022:

Corona pandemien og Middelfart Kommune foreskriver ekstra forholdsregler
for at mindske/hindre smittespredning mellem børnene, mellem forældrene og
mellem børn/forældre og personale når de opholder sig i kommunens
dagtilbud.

Nogle forældre ønsker at undgå madspild ved at få madrester med hjem, samt
undgå spild af plastic ved at medbringe op til 3 plasticposer hver dag – og
endelig ønsker nogle en den daglige tilbagemelding på børnenes madindtage,
som madresterne i madpakken kan indikere.

Dette har ført frem til, forældrebestyrelsen har vedtaget følgende muligheder
for jer/jeres børn, i forhold til børnenes måltider i Egetræet:

Madpakkens indpakning:

Dit barn kan fremover have madpakker med i den indpakning, du som
forældrene ønsker. Ex: madkasser, papirsposer (der kan købes på nette til
formålet), plasticposer m.m.

Madpakke håndtering når du/i ankommer til Egetræet:

  • Dit barn skal have en madpakke med til hvert måltid, som barnet skal

indtage i Egetræet den pågældende dag.

  • Hver madpakke skal være tydeligt mærket med barnets navn og nummer

på madpakken efter følgende:
nr. 1 er formiddagsmad,
nr. 2 er frokost,
nr.3 er eftermiddagsmad.

  • Madpakken lægges i den kurv som er beregnet hertil, på barnets afdeling

af barnet…med forældrenes hjælp.


Måltidet:

  • En voksen deler madkasser/madpakker ud til børnene - for at

mindske smittespredning ved alle børn rører ved mange madpakker.

  • Madrester (de fleste) lægger dit barn tilbage i barnets madbeholder (madkasse/plasticpose).


Efter måltidet:

  • Barnet lægger sin madkasse/pose med mad i den mulepose som hænger

på barnets plads. (Der skrives navn på muleposerne, og barnet kan kende
den via egne tegninger på posen). Som udgangspunkt er det barnets
opgave, at lægge plasticposer/madkasser i muleposen – så vi undgår
smittespredning. Det bliver en stor, spændende pædagogisk aktivitet at
lære det.

Når barnet afhentes - forældreansvar:

  • Forældre hjælper barnet med, dagligt at tømme muleposen for

madkasser/madrester så der ikke ligger rådnende madrester i garderoben.

  • Forældrene sørger for at tage muleposen med hjem og vaske den, når den

er snavset – og bringer den tilbage til Egetræet næste dag.

Herudover:

  • Coronarestriktionerne foreskriver at børnene skal opholde sig ”så meget

som muligt” udendørs. Det forsøger vi at efterleve hele tiden – og det
betyder, jeres børn indtager flere måltider udendørs, end vi tidligere har
gjort. Rigtig mange af børnene nyder faktisk at spise udendørs, også i
regnvejr og når det er ”koldt”. Når de er godt klædt på er det en stor
sanseoplevelse at spise udendørs, på alle årstider.

  • Personalet påtager sig ikke ansvaret for at finde bortkomne

madkasser/låg o.l. – vi hjælper gerne barnet med at huske hvor det er
lagt og med at lede efter det.

  • Hvis ordningen medfører mange beskidte og ildelugtende madrester i

muleposerne, eller fare for børnenes helbred, forbeholder leder Britta
Ellebæk sig ret til at aflyse ordningen for enkeltpersoner/grupper eller
alle børn og bringe dette op i forældrebestyrelsen.

  • Personalet sørger i løbet af uge 7 og 8, 2021 at lave male muleposer til

alle børn med deres navn på, og hænge dem på børnenes pladser.

  • Nye børn maler sammen med deres tilknytningsvoksne en mulepose når

de starter i børnehaven (vuggestuen har madordning).

  • Undtagelse i 2021: Hvis børn og personale på Bladene vurderer der er

mere spændende og vigtigere aktiviteter de skal nå, inden de starter i
TidligSFO, mandag i uge 9, har de lederens tilladelse til at vælge dette
frem for at lave/male og anvende muleposer den sidste uge de går i
børnehave.

  • Når Corona restriktionerne ophæves, overgår vi sandsynligvis til, at

børnene selv afleverer deres madkasser i køleskabene.

 

13/2-2021.
Britta Ellebæk Frederiksen.